Tag Archives: make-up artist

Styling – Et vigtigt element i dine fotos!

Ofte når jeg afholder de indledende møder med mine kunder, så har de tænkt på stort set alt – undtaget styling. De har styr på make-up artist, location, set-up, dato, tidspunkt, transport, økonomi og naturligvis fotograf. Men når jeg så spørger ind til hvilke overvejelser de har gjort sig omkring tøj, så har langt de færreste tænkt synderligt meget over det. Og det er såmænd ikke så mærkeligt, for styling er et lidt overset begreb udenfor fashionbranchen.

Man ser jo ofte at især kvinder hyrer make-up artister og hårstylister når de skal til fest, men sjældent kommer en stylist (altså en der tager sig af tøjet) på tale. Det er som om at det er lidt et tabu. Som om at man ikke må indrømme at man ikke er verdensmester i at style sit eget tøj. Og det er en skam!

Med dette indlæg vil jeg gerne slå et slag for alle de fantastisk dygtige stylister der findes derude! Make-up kan reddes lidt i Photoshop, og hår kan man i de fleste tilfælde få til at se hæderligt ud uden brug af hårstylist. Tøjet derimod kan man intet gøre ved i Photoshop, og for at være helt ærlig, så har langt de færreste “almindelige” mennesker ret meget forstand på hvad der ser godt ud på et foto når det kommer til tøjet. Det er nemlig ikke som at se sig i spejlet. Noget som man synes man ser bragende godt ud i i spejlet, kan ligne noget fra en uheldig genbrugsbutik på et fotografi – og her taler jeg af egen erfaring. 🙂

Nu må du ikke misforstå det jeg lige har skrevet. En dygtig make-up artist/hårstylist er uundværlig på et shoot! Og jeg har været så heldig at arbejde sammen med nogle af de dygtigste i branchen. Og det håber jeg da at fortsætte med efter dette indlæg. 😉

Der er selvfølgelig også en anden åbenlys grund til, at stylister mange gange bliver valgt fra – nemlig økonomi. En rigtig god stylist koster hurtigt et par tusinde kroner eller mere for en omgang styling, og det kan ofte få de mindre kunder til at vælge stylisten fra. Men hvad kan man selv gøre?

Der findes faktisk et par små genveje til en fed styling! FASHIONBLOGS! Der findes masser af fantastiske blogs omkring mode derude, og det er bare at gå i krig. Du vil hurtigt få masser af idéer til styling, og mange af dem kan du kreere ud fra det tøj din model allerede har i skabet.

F.eks. læser jeg selv jævnligt disse blogs for at holde mig opdateret på mode og trends, og til at få idéer til styling:

ginajaqueline.com

buythewayse.wordpress.com

fashionbyfrium.com

Udover blogs køber og læser jeg regelmæssigt magasiner som COVER, ELLE, i-D Magazine, Euroman og et hav af andre magasiner der alle omhandler fashion.

Ovenstående er nødvendigt at gøre som fotograf, eftersom du ikke altid kan regne med at få en stylist med på shootet. Og når kunden vælger en stylist fra, så regner kunden automatisk med at du kan komme med idéer og løsninger til styling. Og så virker det så dumt hvis man absolut ingen idé har omkring hvilke løsninger der kunne fungere. 🙂

Så gør dig selv en tjeneste – hold dig sådan rimelig opdateret omkring mode. Så er du allerede et skridt foran. 🙂

Her er et eksempel på et foto jeg har skudt, hvor styling i den grad er et vigtigt element:

Alex Ambrose

Alex Ambrose - eksempel på styling

Håber mine inputs kunne give dig lidt inspiration, og glæder mig til at se dig igen her på bloggen i 2010. 🙂

TEASER: Jeg har kigget lidt på det gratis billedbehandlingsprogram Picasa fra Google. Min anmeldelse får du i næste indlæg.

Del dette indlæg på Facebook