Skyd billeder uden brug af flash – læs her hvordan!

Det sidste stykke tid har jeg været utrolig optaget af at skyde billeder uden brug af flash. I stedet har jeg kun brugt det lys der var på location. Det kan til tider være lidt af en udfordring, men netop den udfordring gør at det er langt sjovere at skyde på location, og man bliver tvunget til at tænke i lidt andre baner og langt mere kreativt end normalt. Lige mig!

Sidst jeg skød på location, skød jeg også uden brug af flash. Det eneste jeg brugte ud over mit kamera og det lys der var på stedet, var en bouncer. En god bouncer kan du købe for omkring kr. 1000,- hos Goecker.

Det eneste lys jeg brugte var de loftslamper der var på stedet. Der var omkring 4 – 5 halogenspots der ramte min model, og jeg justerede dem en smule for at få det look jeg gerne ville have. Resultatet blev dette billede af Alex Ambrose:

Alex Ambrose

Alex Ambrose

Lidt nørdinfo:

Kamera: Nikon D3, Objektiv: AF-S Nikkor 24-70mm 2.8G ED (full-frame), ISO: 1000, Blænde: f/4.0, Lukkehastighed: 1/60.

Personligt er jeg helt vild med ovenstående foto af Alex, og jeg er ret sikker på at jeg ikke ville kunne have fået mere ud af situationen selvom jeg havde brugt det flashudstyr jeg havde med. Og fordelene ved at kunne skyde uden flash er store! F.eks. slipper du for at slæbe tungt udstyr med, og du kan ofte få nogle skud i kassen som du ville have svært ved hvis du brugte flash. I ovenstående tifælde med Alex skød jeg f.eks. på et meget lille sted, og mit flashudstyr ville simpelthen have fyldt så meget, at det ville have umuligtgjort (eller i hvert fald besværliggjort) ovenstående foto.

Naturligvis kan du ikke altid skyde med det lys der er på location. Og for at gøre det kræver det som regel også et kamera/objektiv der kan klare de høje ISO-værdier, uden at fotoet bliver for grynet. Men næste gang du skal skyde på location, så vent med at hiv al dit flashudstyr frem, og se først om du kan bruge noget af det eksisterende lys. Jeg er sikker på at du vil blive overrasket over hvor langt du rent faktisk kan komme med et par halogenspots og en glødepære, og en udfordring er jo altid spændende! 🙂

Dette billede fra Kong Hans af Thomas Herman, er også skudt uden brug af andet lys end de lysstofrør der sad i loftet i køkkenet, og så min elskede bouncer.

Thomas Herman

Thomas Herman, Kong Hans

Lidt mere info til de interesserede:

Kamera: Nikon D3, Objektiv: AF-S Nikkor 24-70mm 2.8G ED (full-frame), ISO: 1250, Blænde: f/5.6, Lukkehastighed: 1/80.

Som altid tak fordi du læste med. Uden dig, ingen blog. 🙂

TEASER: Når jeg ikke kan komme uden om at benytte flash til mine billeder, så har jeg altid svoret til mit Bowens flashanlæg med 2 X 500W lamper – også fra Goecker. Men da det er møg tungt, og ikke altid er lige handy alt efter hvor du skal skyde henne, så har jeg kigget mig om efter andre løsninger. CLS fra Nikon kan være svaret! I mit næste indlæg fortæller jeg lidt om Creative Lighting System, og afslører om jeg har besluttet mig for at købe systemet eller ej – og hvorfor/hvorfor ikke.

Del dette indlæg på Facebook

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s