Deltag i mit kunstprojekt – og få på den måde et gratis shoot

I forbindelse med at jeg søger om optagelse på Det Kongelige Danske Kunstakademi skal jeg indlevere minimum 3 kunstværker til bedømmelse. Da fotografiets verden er den jeg bevæger mig i til daglig, falder det mig selvfølgelig ganske naturligt at indlevere fotokunst.

Mit første værk kommer til at hedde “Den Perfekte Krop“, vil bestå af 5 – 10 fotografier og kommer til at handle om samfundets syn på kroppen. Hvornår er vi perfekte? Hvornår er vi ikke? Og endnu mere interessant – hvordan er vores syn på folk med anderledes kroppe end os selv? Tykke som tynde, høje som lave, store muskler contra små muskler…

Til dette projekt skal jeg altså bruge 5 – 10 personer med anderledes kroppe end gennemsnittet. Gerne så ekstreme som muligt. Den ekstremt overvægtige! Den pumpede bodybuilder! Personen med anoreksi! Vedkommende uden arme eller ben! Pigen med ekstremt store bryster! Den gravide kvinde! Manden med den mikroskopisk lille penis! Personen med det største ar! Osv osv osv… Med andre ord, personer hvis kroppe skiller sig ud fra den normale opfattelse af “Den Perfekte Krop”.

Jeg håber derfor på din hjælp. Hvis du har en krop der skiller sig ud, og er du frisk på at deltage i mit kunstprojekt, så kontakt mig hurtigst muligt. Eller, hvis du kender nogen der har en speciel krop på den ene eller anden måde, så bed dem om at kontakte mig. Og til sidst vil jeg bede dig om at gøre mig en KÆMPE tjeneste, og det er at dele dette indlæg på din facebookvæg ved at klikke på delelinket nederst i indlægget. Det er nemt og hurtigt, og på den måde kan jeg nå ud til flere tusinde mennesker med mit projekt, og forhåbentligt stå med 5 – 10 fotografier der afspejler præcis den idé jeg har i hovedet.

Shootet kræver at modellen er mere eller mindre nøgen – BH, trusser, bokserhorts er dog helt fint. Men da kroppen er i centrum duer det jo ikke hvis modellen har en stor ulden sweater på.

På forhånd tusind tusind tak for din støtte!

Bedste hilsner,

//Michael

Kontaktinfo: info@michaelbang.com

TEASER: I morgen skriver jeg lidt om hvordan du kan skyde fede portrætter med kun én enkelt lyskilde, og giver nogle eksempler på hvilke af mine egne billeder jeg kun har brugt én lampe/flash på. Smider desuden en video op der gennemgår hvor simpel teknikken er.

Del dette indlæg på Facebook

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s