Min idébog – Det vigtigste værktøj jeg har!

Der er mange der spørger hvor jeg henter min inspiration til mine billeder henne, og derfor har jeg skrevet et lille blogindlæg om mit kæreste eje – min idébog!

Ikke fordi jeg henter min inspiration derfra, for alt hvad der står i den er noget jeg selv har skrevet, men fordi den er årsagen til at jeg HUSKER mine idéer, og det er måske det allervigtigste – at HUSKE sine idéer. Jeg tror de fleste af os får mange idéer i løbet af en dag, eller i hvert fald i løbet af en uge eller en måned. Men hvor ofte får man ikke en super god idé når man ligger og er ved at falde i søvn, og næste dag så er den glemt igen. Det sker sjældnet for mig! Jeg har konstant min lille idébog med mig stort set overalt. På shoot, på ferie, på rejsen til Jylland osv. Den har såmænd endda sin faste plads i min vindueskarm for enden af min seng, sammen med en kuglepen, så hvis jeg ligger i min seng og får en idé, så kan jeg lynhurtigt notere den i min bog. Og sådan gør jeg hver gang jeg får en idé. Frem med min idébog, og notere den. På den måde får jeg hele tiden “renset ud” i min hjerne, og der bliver plads til nye idéer. 🙂

Hvis jeg ikke lige har min bog på mig, så laver jeg i stedet en “aftale” i min mobil hvor jeg skriver idéen ned, og derefter sættter jeg alarmen til på et tidspunkt hvor jeg ved at jeg er hjemme, så jeg kan få den over i min bog.

Min idébog

For et par dage siden kiggede jeg faktisk min idébog igennem, og der var masser af idéer jeg slet ikke kunne huske at jeg havde skrevet ned! Kunne ikke engang huske at jeg havde fået de idéer! Så tænk hvad der var sket hvis jeg ikke havde skrevet dem ned. Så var de bare forsvundet ud i den blå luft, og det ville jo være spild. 🙂

Det var lidt om hvordan jeg husker mine idéer, men jeg lovede jo også at skrive lidt om HVOR jeg får mine idéer fra. Men det er altså lidt sværere at definere sådan helt konkret. De kan nemlig komme alle steder fra. Og jeg mener alle. Jeg har fået nogle af mine bedste idéer til shoots i de mærkeligste situationer. Men sådan helt generelt så henter jeg en del inspiration fra musikvideoer, film, tv og på nettet.

F.eks. så jeg i dag en hylende morsom film, hvor der på et tidspunkt er en hane med i en scene. Fuldstændigt ude af kontekst. Og vupti, så fik jeg en idé til et shoot. Ikke en idé der på nogen måde lignede scenen fra filmen, men i stedet et samsurium af forskellige idéer, hvor jeg så blot har tilsat en hane. Lyder mærkeligt, og det bliver det sikkert også. 🙂 Har allerede én i tankerne til shootet, så nu må vi se hvad vedkommende siger til den idé!

På min workshop, som du kan læse mere om her, går jeg lidt mere i dybden med hvordan jeg får mine idéer, og jeg afslører også en simpel men utrolig effektiv måde hvorpå du selv kan skabe de vildeste idéer i dit hoved til shoots!

Håber at ovenstående kunne give dig nogle værktøjer til hvordan du selv realiserer dine visioner til shoots. Og husk, uanset hvor åndsvage dine idéer lyder, så prøv dem af! Nogle gange bliver du positivt overrasket. Og lad være med at fortæl dine idéer til andre. Ikke fordi de skal være hemmelige, men det er svært at forklare en idé til et shoot – især hvis billedet er lidt mærkeligt. Og så risikerer du at dem du fortæller idéen til siger: “Øøhh… Hvad? Det er sgu da en åndssvag idé!”, og tager modet fra dig… Hvis jeg f.eks. havde fortalt vidt og bredt om min idé til mit shoot med sangerinden Natasha Thomas, og om hvordan jeg ville iklæde hende jagttøj fra Guns & Gents, og lade hende stå ved siden af en lille hvid kanin i snor i Dyrehaven, så var der nok et par stykker der ville have grint deres r… i laser. For hvad fanden skulle en sangerinde lave med i jagttøj, med en kanin, i Dyrehaven?? 🙂 Men jeg er egentlig blevet ganske godt tilfreds med resultatet af det shoot. 🙂

Natasha Thomas

Min pointe er, skyd præcis hvad du føler for! Om det er bryllupsbilleder, billeder af cykler, portrætter, dyrehoveder, ispinde eller noget helt sjette er fuldstændigt ligegyldigt! Bare du gør det! Og følg dine idéer hvorend de tager dig hen. Du bliver helt sikkert ikke skuffet!

Som altid stor tak fordi du læste med! 🙂

TEASER: Mit næste indlæg kommer til at handle om fotografen der er den direkte årsag til, at jeg lever af at skyde billeder i dag! Jeg vil fortælle historien om hvorfor han betyder så meget for mig, og smider også en lille video med ham. Glæd dig! Han er verdensklasse!!

Del dette indlæg på Facebook

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s