Fashion Weekend – I AM festen og ud at spise med de skøre!

Det er snart en uge siden at Fashion Weekend lukkede og slukkede for denne gang, men alligevel står ugens begivenheder klart på min nethinde som var det i går. En super uge, med masser af fantastiske oplevelser – selvom de bedste oplevelser egentlig ikke havde så frygteligt meget at gøre med fashion.

Der var fra ugens start lagt op til et stramt program, med shoots mandag, tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag. Og af fester stod den på I AM fredag og CPH Vision lørdag. Med andre ord, my kinda week! 🙂

Mandag lagde jeg ud med et heldags shoot – troede jeg i hvert fald. For eftersom jeg havde planlagt at skyde udenfor on location, og det væltede ned med vand, blev jeg nødt til at aflyse shootet. Øv! Det var billeder af og til Klaus Bondam, og jeg havde glædet mig rigtig meget. Heldigvis skulle vi skyde så meget med Klaus, at jeg havde sat tre dage af til det, og mandag blev så i stedet rykket til fredag. Ingen skade sket. Tirsdag stod den også på billeder af Bondam, det samme onsdag, og begge dage var vejrguderne med os. Sol fra en skyfri himmel, og alt klappede på diverse locations. Som smurt i olie. Det kunne ikke være bedre! Følelsen efter en hel dag med shoot hvor alt bare fungerer, og du går hjem med præcist de billeder du havde forestillet dig inden, er ubeskrivelig! Torsdag gik med flere shoots, og fredag fik jeg de sidste billeder af Bondam i kassen. I kan se resultatet inden længe på hans eget site www.bondam.dk.

Fredag aften var jeg blevet inviteret til middag og I AM fest af Kira Eggers sammen med den altid glade modeguru Jim Lyngvild, model og direktør frk. Sarah Louise Christiansen og Said Chayesteh der spillede Karim i tv-serien “Anna Pihl”. Kira, Jim og Sarah kendte jeg på forhånd, men Said havde jeg ikke mødt før. Men det skulle vise sig at han var en super gut med en sjælden form for gennemført og intelligent humor!

Det var egentlig meningen at vi skulle spise på en indisk restaurant. Den der ligger tæt på Råshuspladsen. Men da vejret nu var så godt, så bestemte Kira at vi  i stedet skulle rykke udenfor og nyde solen på Kaffesalonen… Jeg fandt nummeret frem og Kira bestilte bord. Men der gik ikke længe inden planerne blev lavet om. Det var vist noget med at én i selskabet (nævner ingen navne!) ikke synes stedet var passende, da vi jo ikke lige kunne gå fra Kaffesalonen og til Illum, hvor I AM festen blev afholdt, og der var vores mål efter middagen. Så endnu engang blev vores planer lavet om. Jeg mistede faktisk på et tidspunkt overblikket over hvor vi skulle hen, og blev derfor henrykt da Kira skrev at hende og Jim ville komme forbi i en taxa og hente mig. Så slap jeg da for at tænke mere over hvor vi skulle indtage aftenens måltid.

Slutresultatet på dagens restaurantjagt blev at vi spiste på et thai-sted i Boltens Gård. Egentlig et rigtig hyggeligt sted, med sød (men overdrevet langsom betjening, hvilket var ved at drive begge piger til vanvid), men maden levede ikke helt op til forventningerne. Jeg bestilte det samme som Jim og Said. En menu bestående af et par forretter, en hovedret samt en dessert. De første par forretter var der egentlig ikke noget at sætte en finger på, men hovedretten var kylling – en kylling der var kogt – sammen med noget kedeligt tilbehør. Ikke en thairestaurant værdig. Sovsen smagte dog ganske udemærket, og det var jeg ikke den eneste der havde bemærket. For da jeg er halvt inde i hovedretten, kigger jeg over på Kira der sidder på min højre side. Hun har taget en skål der stod på bordet, og var i fuld gang med at tømme indholdet med en ske, i den tro at det var en karrysuppe af en slags. Det var det nu ikke! Det var i stedet en skål med sovs som tjeneren havde sat midt på bordet til Jim, Said og mig så vi kunne fylde ekstra sovs på vores skuffende kylling. Da jeg gør Kira opmærksom på at hun er ved at skovle ren sovs ind i munden, kigger hun bare op på mig, tager nogle grøntsager og noget tilbehør fra min tallerken, smider det op i skålen, smiler, og siger så: “NU er det suppe!”, og spiser glad videre! Top underholdning! 🙂

Fra den knapt så imponerende thaijoint gik turen videre til den meget hypede I AM fest på toppen af Illum. Det var kun anden gang at jeg skulle til en af  I AM festerne, og den første jeg var til levede bestemt ikke op til forventningerne. Men havde hørt så meget godt om netop denne I AM event, at jeg alligevel så frem til en af modeugens bedste fester. Men igen blev jeg slemt skuffet. Festen skulle starte kl. 22.00, men kl. 22.15 var de endnu ikke begyndt at lukke folk ind. Come on!! Det er mangel på respekt for sine gæster, at man ikke engang er klar til tiden. Sløjt! Men ok, ikke en katastrofe. Vi røg hurtigt igennem og op til døren, og hold nu fast – 200 danske kroner i entré! WHAT?? Lugter lidt af grådighed fra arrangørernes side! Men ok, vi måtte hoste op. “Dankort? Nej, det tager vi ikke imod i døren. Så du må finde en hæveautomat”. Igen, WHAT??? Til en fest der er SÅ velbesøgt bør man forudse at langt de fleste ikke lige har 200 kroner i kontanter til entréen. Og når selv min lokale pizzamand kan finde ud af at betjene en trådløs dankortautomat når han leverer min daglige pizza, så kan et arrangement som I AM vel også. Eller er det for meget forlangt? Men ved fælles hjælp fik vi skrabet kontanter nok sammen til, at ingen af os skulle ud i natten for at finde en automat.

Op i elevatoren og ind i baren. Der blev bestilt lidt champagne og nogle sjusser. Men igen viste I AM mangel på overblik. Der var ingen sugerør i baren. Som festarrangør bør man vide, at piger med læbestift og en sjus uden sugerør ikke altid er den bedste kombi. Igen, sløjt! Nå, men nu skal det jo ikke lyde som om vi ikke hyggede os, for det gjorde vi da! Selskabet fejlede jo bestemt ikke noget, men i mine øjne kunne enhver anden fest have været mindst ligeså god. Og jeg mener ENHVER anden.

Efter en times tid stødte jeg på to af mine gode venner. Allan og Jogi. De havde et bord som vi alle blev inviteret over til. Stor tak til jer begge! 🙂 Nu havde vi ligesom et sted at parkere vores drinks, og Allan og Jogi gjorde bestemt deres til at festen blev underholdende. Med sjove anekdoter fra modeugen og sprut i stride strømme blev den lidt triste start på festen glemt, og vi løsnede op og gav den gas til lyden af de svedige toner der brændte ud af højttalerne fra verdensklasse dj’s. For det var der! Altså dj’s i verdensklasse! Musikken var der ikke en finger at sætte på på noget tidspunkt.

De første til at gi op var Said og Jim. Jim med en dundrende hovedpine, og Said med udsigten til et tidligt morgenfly. Noget tid efter valgte Sarah at fortsætte festen et andet sted i byen, mens Kira og jeg fortsatte gildet i Illum. Da klokken var omkring 2.00 var også Kira blevet en lille træt spejder, og vi valgte at sige farvel til selskabet, og drage ud i natten for at finde et pizzeria og lidt natmad. Hvad der udspillede sig af drama på pizzeriaet vil jeg vente med at fortælle til en anden god gang, men en perfekt afslutning på en super (ja, faktisk meget super) dag DET var det. 🙂

Efter en sådan dag kan jeg kun konkludere, at det er ligegyldigt hvor du er, hvor dårlig maden er, om festen har sine mangler, eller om pizzaen er en milliard år om at blive færdig, så længe at du bare er omgivet af mennesker du holder af, for så har du allerede vundet!

Så derfor tusind tak til Kira, Jim, Allan G, Jogi, Allan J, Mikkel, Said, Sarah, Tonny, Ditte, Sacha, Pelle, Samir, Medina og alle jer andre jeg stødte på den fredag, og som var med til at gøre min dag til en dag jeg aldrig glemmer. Må vi allesammen få mange flere af den slags. God weekend, og mange mange tak fordi du læste med. 🙂

Del dette indlæg på Facebook

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s