I’m a YESman! – hvad sker der når man bare siger ja?

Dette indlæg handler egentlig ikke sååå forfærdeligt meget om mine oplevelser som fotograf, men mere om mine oplevelser som YESman for en dag. Hvad er en YESman? Hvis du har set filmen af samme navn med Jim Carrey, så kan du springe det næste (korte) afsnit over – hvis ikke, så hæng på:

YESman: En person der siger ja til alt! Ja, alt! Uanset hvad du bliver tilbudt, hvilke muligheder der byder sig, hvilke veje der åbner sig for dig – alt! – så skal du sige ja.

Så simpelt kan det i virkeligheden forklares. Og det ER også ret simpelt… I hvert fald i teorien. For hvad sker der rent faktisk hvis man lever efter den regel i virkeligheden? Filmen giver et sjovt og farverigt bud, men det er jo Hollywood-virkelighed. Jeg er født nysgerrig, så efter at have set filmen sammen med min veninde Sabine Herskind, besluttede vi os for at afprøve YESman filosofien dagen efter.

Vi så filmen i torsdags d. 30. april, så fredag d. 1. maj skulle være dagen, hvor vi på egne kroppe skulle prøve hvad betyder for ens dagligdag, når man siger ja til alt. Nedenfor har jeg beskrevet hvordan min dag forløb, med vægt på de episoder hvor jeg sagde ja til ting jeg måske ville have sagt nej til under normale omstændigheder.

Min dag begyndte kl. 09.47 hvor min roomie Christina vækkede mig, og med stor entusiasme i stemmen spurgte mig, om vi skulle tage i Frederiksberg Have. “Neeeej, gider ikke….” fik jeg med søvndrukken stemme presset ud mellem mine læber. Og selvom Christina pressede på, og kom med gode argumenter, så fastholdt jeg mit nej. Og det var faktisk først da hun gav op og gik ind i stuen, at jeg kom i tanke om min pagt med Sabine. Vi skulle sige ja til alt! “Ok ok, vi gør det!” råbte jeg fra mit soveværelse…

Den dag havde jeg også et møde med min ven og assistent Phillip Drago, så ham måtte jeg jo så også overtale til at tage med, så vi kunne holde mødet i haven. Det viste sig dog at være ret nemt, da solen jo skinnede fra en skyfri himmel, og min lejlighed var 74 grader varm. Et møde afholdt udenfor var bestemt at foretrække! Så vi pakkede en pose med lidt drikkevarer, og så afsted…

Vi valgte at tage i Søndermarken i stedet – Christina insisterede – og det var slet ikke noget dårligt valg. Vi ramte marken kl. 12, midt i solens prime time. Vi havde taget et par tæpper med som vi bredte ud på græsset midt i solens stråler, og så lå vi ellers der og nød livet. Phillip og jeg fik snakket om det shoot vi havde møde om, og alt var godt… Efter et par timer ringede min gode veninde Ditte Hapel. Hun stod for åbningen af en ny sushirestaurant ved navn Club Treat under Hotel Fox, og ville høre om jeg og en ledsager ville være med til åbningen. Egentlig havde jeg planlagt en stille og rolig aften, men givet omstændighederne var svaret åbenlyst: “Ja, helt sikkert” Hvad tid?”. Klokken var nu blevet 14.03, og arrangementet startede med spisning kl. 19.30. Kl. 16 havde jeg et fastlagt møde med Dan Rachlin, så jeg kunne se på det hele, at jeg ville blive en anelse presset. Men er man en YESman, så er man det 100%!

Kl. 16 var jeg tilbage i min lejlighed, og Dan arriverede lidt efter. Vi skulle tale om et shoot jeg skal lave med ham. Dan er en fantastisk gut! Utrolig lidt selvoptaget, og ekstremt åben overfor nye idéer og måder at tænke tingene på. Vi fik en god sludder på en times tid, og fik aftalt hvordan hele setup’et omkring billedet skulle være. Det blir et KLASSE billede, så følg med på michaelbang.com.

På mit ur stod der nu 18.59, og jeg var på vej ud af døren. Jeg skulle først forbi Ekstra Bladet og hente min ven Dennis Grosen. En halv time senere ankom vi til Club Treat, og blev budt indenfor af de søde værtinder og Ditte selv. 5 min. senere vader Dan Rachlin ind ad døren! København er sgu lille! Så vi fik en lille ekstra snak om det kommende shoot. Jeg gider ikke gå i deltaljer omkring selve arrangementet, men vil for god ordens (og Dittes) skyld nævne, at det var et ekseptionelt veludført et af slagsen! Maden var god, dj’sne spillede de helt rigtige skiver, og baren var fri. Verdensklasse arrangement! Stor tak til Ditte for en uforglemmelig aften, og for altid at få en til at føle sig velkommen. (P.s. At være en YESman til et arrangement hvor der er fri bar, og hvor de søde værtinder konstant spørger om man vil have fyldt op i glasset med cava, vin og cocktails, kan være en farlig kombi!).

Senere på aftenen, da aftensmaden var veloverstået, opstod der et dilemma, der satte min YESman-filosofi på en prøve. Medina skulle optræde på Klubben, og inviterede os derfor med derover, og bagefter skulle turen gå til No8 hvor der var bestilt både borde og champagne. Det lød jo bestemt ikke dårligt! Men lidt senere blev vi også inviteret på Karel van Mander af Mette Tøttrup, hendes søster og deres veninder. Hmmm… Det ville jo være fysisk umuligt at sige ja til begge dele OG overholde mit ja. Jeg måtte lynhurtigt finde på en løsning! Og den blev, at jeg fulgte mit sidste ja. Dvs. et nyt ja overtrumfer et gammelt ja. Giver det mening? Nok ikke. Men derfor endte jeg på Karel van Mander. Der var hawaiitema, og da jeg jo skulle sige ja til alt, stod jeg pludselig iført en stråhat og en blomsterkrans. Stik den!

Jeg vil spare jer for yderligere detaljer fra festens sidste timer, og i stedet komme med min konklusion af min YESman dag: FANTASTISK DAG!! Havde jeg ikke sagt ja til alt, så var min dag sikkert gået med lidt arbejde, et møde, et møde mere, og slutteligt havde jeg smidt en dvd på, inden turen gik til drømmeland. I stedet kom jeg en tur i Søndermarken, fik lidt kulør i ansigtet, var med til at åbne Club Treat, og fordi jeg tog med til åbningen så fik jeg en god snak med interessante personligheder, jeg fik lækkert sushi, dejlig vin og cava, friske cocktails, fik festet igennem med en flok fra det københavnske jetset, var med til hawaiifest på Karel van Mander og meget meget mere…

Så min anbefaling til DIG, kære læser, er: PRØV DET, PRØV DET!! Det giver en ubeskrivelig følelse af frihed, når man på forhånd ved at man vil sige ja til det hele. Det kan ikke forklares. Det SKAL opleves! Jeg havde en dag jeg sent vil glemme, og det er med statsgaranti ikke sidste gang at jeg tager mig en YESman dag!

Bookmark and Share Husk at du kan kommentere dette indlæg.

Del dette indlæg på Facebook

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s