Danish Beauty Award – et overflødighedshorn af kendte danskere!

Hold da kæft et par heftige dage! Jeg snakker om torsdag d. 16. og fredag d. 17. april. God damn!! Min fotodokumentar med Jean lever stadig i bedste velgående, og i torsdags var det så blevet tid til at jeg skulle skyde ham endnu engang. Jeg havde et par dage forinden spurgt ham i en sms hvornår og hvor han spillede næste gang, og fik et line-up af de mest celebre fester retur! Her kunne jeg have valgt blot at give et resume af hans sms, men jeg har besluttet mig for at bringe sms’en i dens fulde længde, så I virkelig kan nyde den – enjoy!

SMS:Denne uge ser sådan ud: torsdag beauty awards på Hilton fra ca 19-24 med peter frødin og ellen hillingsø og bagefter er jeg hovednavn på rust fra 1–3. Fredag illum fra kl. 16-20 og så publikumsfest for copenhagen pix fra 22-01 og så nasa en time bagefter. Lørdag spiller jeg på et vip fly til stockholm og så på stockholms no1 klub opera. Stille uge haha!

Et herligt ta-selv-bord af fester som kun de kendte og “rigtige” personer ellers ville få muligheden for at deltage i. Og her kunne jeg så bare vælge og vrage. Følte mig som et barn i en slikbutik, og fik da også hurtigt svaret Jean, at jeg ville lægge ud med at besøge ham under Danish Beauty Award. Vi aftalte at vi skulle mødes i receptionen på Hilton torsdag kl. 16. Og med sommerfugle i maven og tasken pakket med mit gear, befandt jeg mig kl. 15.43 i M2 på vej mod Lufthavnen… Solens stråler havde gjort sit indtog, og da jeg steg ud af Metroen, kunne jeg fornemme forårets komme, og det gjorde kun oplevelsen endnu bedre!

Kl. 16.01 ringede jeg til Jean. Jeg havde fundet vej ind i lobbyen på Hilton, men menneskemylderet forvirrede mig – jeg er ærligt talt ikke god til mange mennesker jeg ikke kender – og jeg ringede derfor til min livline Jean. “Hallo…?” Lyden af Jeans stemme beroligede mig, og han fik guidet mig igennem horden af kendte VIP-gæster og pressefolk, og ind i salen hvor awarden et par timer senere skulle afholdes. Jean sad på scenenkanten med sin Mac og papirer spredt udover gulvet, og lagde sidste hånd på aftenens musikprogram. Han skulle ikke alene spille musik, men også små lydklip hver eneste gang en pris blev overrakt. Men selvom det program burde ryste selv den mest hærdede afvikler, så var Jean umenneskeligt rolig, og jeg blev mødt med smil og kram.

Jean Von Baden - på scenekanten til Danish Beauty Award @ Hilton

Salen var fyldt med stole hvor publikummerne skulle sidde. På DBA’s hjemmeside stod der, at aftenen var for branchefolk, leverandører og VIP’er. Det er sikkert også helt korrekt, men de 3 – 4 første rækker bestod udelukkende af A-kendisser. Der var navneskilte på hver enkelt stol, og 1. række bestod blandt andet af Jarl Friis-Mikkelsen, Hella Joof, Ole Henriksen og mange mange  flere i den kaliber. Og da Jean lidt senere overbeviste mig om endnu engang at bevæge mig ud i lobbyen, fik jeg da også bekræftet at dette ikke blot var en hvilken som helst award, men en award der i den grad forstod at tiltrække celebs. Ude foran pressevæggen stod der række på række af sultne ugebladsjournalister og deres fotografer, og i deres bølger af blitzlys stod den ene VIP efter den anden og solede sig i det hvide skær.  Christian Stadil (hummeldrengen), Rikke Mai (designer), Sophie Lassen-Kahlke og et UTAL af andre danske verdensstjerner.

 Jean Von Baden i snak med Peter Frödin @ Danish Beauty Award, Hilton

Trygt tilbage i salen gik vi ud bagved og Jean fik tændt en dulmende cigaret, og vi fik snakket om løst og fast. Jean har nogle ret overraskende uddannelser bag sig! Hvem havde troet at han var fitnessinstruktør/personlig træner, kan finde ud af at sammensætte den helt rigtige diæt, og lige pt. er ved at uddanne sig til psykoterapeut? Virkelig et imponerende CV at kunne fremvise efter 15 år som promoter, dj, festarrangør m.m. Hvordan fanden har han fået tid til alt det?? Men et eller andet sted overrasker det mig heller ikke. Jean er i en klasse for sig, en gøgler af guds nåde, og har samtidigt begge ben plantet solidt på jorden.

Jeg fik naturligvis også skudt en masse billeder af Jean, og har siddet siden torsdag og udvalgt og redigeret i dem. Det ene jeg vælger at bruge fra Hilton blev skudt udenfor, hvor Jean sidder på hug og får sig en velfortjent smøg. Han ligner en ung James Dean, og det er på mange måder ikke helt ved siden af!

Del dette indlæg på Facebook

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s