Danish Beauty Award – et overflødighedshorn af kendte danskere!

Hold da kæft et par heftige dage! Jeg snakker om torsdag d. 16. og fredag d. 17. april. God damn!! Min fotodokumentar med Jean lever stadig i bedste velgående, og i torsdags var det så blevet tid til at jeg skulle skyde ham endnu engang. Jeg havde et par dage forinden spurgt ham i en sms hvornår og hvor han spillede næste gang, og fik et line-up af de mest celebre fester retur! Her kunne jeg have valgt blot at give et resume af hans sms, men jeg har besluttet mig for at bringe sms’en i dens fulde længde, så I virkelig kan nyde den - enjoy!

SMS: “Denne uge ser sådan ud: torsdag beauty awards på Hilton fra ca 19-24 med peter frødin og ellen hillingsø og bagefter er jeg hovednavn på rust fra 1–3. Fredag illum fra kl. 16-20 og så publikumsfest for copenhagen pix fra 22-01 og så nasa en time bagefter. Lørdag spiller jeg på et vip fly til stockholm og så på stockholms no1 klub opera. Stille uge haha!“

Et herligt ta-selv-bord af fester som kun de kendte og “rigtige” personer ellers ville få muligheden for at deltage i. Og her kunne jeg så bare vælge og vrage. Følte mig som et barn i en slikbutik, og fik da også hurtigt svaret Jean, at jeg ville lægge ud med at besøge ham under Danish Beauty Award. Vi aftalte at vi skulle mødes i receptionen på Hilton torsdag kl. 16. Og med sommerfugle i maven og tasken pakket med mit gear, befandt jeg mig kl. 15.43 i M2 på vej mod Lufthavnen… Solens stråler havde gjort sit indtog, og da jeg steg ud af Metroen, kunne jeg fornemme forårets komme, og det gjorde kun oplevelsen endnu bedre!

Kl. 16.01 ringede jeg til Jean. Jeg havde fundet vej ind i lobbyen på Hilton, men menneskemylderet forvirrede mig – jeg er ærligt talt ikke god til mange mennesker jeg ikke kender – og jeg ringede derfor til min livline Jean. “Hallo…?” Lyden af Jeans stemme beroligede mig, og han fik guidet mig igennem horden af kendte VIP-gæster og pressefolk, og ind i salen hvor awarden et par timer senere skulle afholdes. Jean sad på scenenkanten med sin Mac og papirer spredt udover gulvet, og lagde sidste hånd på aftenens musikprogram. Han skulle ikke alene spille musik, men også små lydklip hver eneste gang en pris blev overrakt. Men selvom det program burde ryste selv den mest hærdede afvikler, så var Jean umenneskeligt rolig, og jeg blev mødt med smil og kram.

Salen var fyldt med stole hvor publikummerne skulle sidde. På DBA’s hjemmeside stod der, at aftenen var for branchefolk, leverandører og VIP’er. Det er sikkert også helt korrekt, men de 3 – 4 første rækker bestod udelukkende af A-kendisser. Der var navneskilte på hver enkelt stol, og 1. række bestod blandt andet af Jarl Friis-Mikkelsen, Hella Joof, Ole Henriksen og mange mange  flere i den kaliber. Og da Jean lidt senere overbeviste mig om endnu engang at bevæge mig ud i lobbyen, fik jeg da også bekræftet at dette ikke blot var en hvilken som helst award, men en award der i den grad forstod at tiltrække celebs. Ude foran pressevæggen stod der række på række af sultne ugebladsjournalister og deres fotografer, og i deres bølger af blitzlys stod den ene VIP efter den anden og solede sig i det hvide skær.  Christian Stadil (hummeldrengen), Rikke Mai (designer), Sophie Lassen-Kahlke og et UTAL af andre danske verdensstjerner.

 

Trygt tilbage i salen gik vi ud bagved og Jean fik tændt en dulmende cigaret, og vi fik snakket om løst og fast. Jean har nogle ret overraskende uddannelser bag sig! Hvem havde troet at han var fitnessinstruktør/personlig træner, kan finde ud af at sammensætte den helt rigtige diæt, og lige pt. er ved at uddanne sig til psykoterapeut? Virkelig et imponerende CV at kunne fremvise efter 15 år som promoter, dj, festarrangør m.m. Hvordan fanden har han fået tid til alt det?? Men et eller andet sted overrasker det mig heller ikke. Jean er i en klasse for sig, en gøgler af guds nåde, og har samtidigt begge ben plantet solidt på jorden.

Jeg fik naturligvis også skudt en masse billeder af Jean, og har siddet siden torsdag og udvalgt og redigeret i dem. Det ene jeg vælger at bruge fra Hilton blev skudt udenfor, hvor Jean sidder på hug og får sig en velfortjent smøg. Han ligner en ung James Dean, og det er på mange måder ikke helt ved siden af!

  Husk at du kan kommentere dette indlæg.

Café À Porta – en nat jeg sent vil glemme!

Så blev det endelig lørdag! Jeg skulle skyde Jean Von Baden på Café À Porta på Kgs. Nytorv. Et sted der er berygtet for sine kompromisløse fester og brilliante DJ’s.

Dagen starter dog knapt så godt! Trods et par opkald og sms’er, kan jeg ikke få fat på den altid travle Jean. Damn! Jeg ser langsomt mit projekt for natten flyve væk, og mig placeret i en sofa med trøsteslik og coca cola. Jeg får tiden til at gå med at kigge billeder igennem fra dagens første shoot. Får redigeret et par stykker klar til brug, men er stadig rastløs. Eftermiddag bliver til aften, der bliver til sen aften. Stadig ikke en lyd fra Jean.

Men pludselig ringer min mobil! Kigger på displayet der skriver ”Jean Von Baden”… Kigger på klokken “22.42″. Du er sgu sent ude Jean! Men jeg tilgiver ham hurtigere end du kan bruge 1.000 kr. i Louis Vuitton (og det er altså hurtigt!) da jeg hører hans forklaring. “Hård fest i nat … sove … job i Illum tidligere i dag … morfar på sofaen…”. Og igen trækker Jean på sit givende væsen (jeg tror han kan slippe af sted med hvad som helst), og foreslår at vi mødes foran Café À Porta kl. 01.45. Han skal spille fra kl. 2 – 4. Lige i Prime Time! “Selvfølgelig Jean, vi ses derinde…” når jeg lige at få fremstammet inden Jean bliver nødt til at løbe igen.

Jeg får pakket mit udstyr. Kun det mest nødvendige bliver slæbt med. Mit elskede Nikon D3, to objektiver, 35 ekstra batterier til min flash – alt pakket sirligt i min fototaske, lige til at hive op og fyre løs. Et par timer senere sidder jeg i en taxa på vej mod Kgs. Nytorv, med Medina “Kun for mig” bankende ud af højttalerne. Jeg er helt høj af spænding! For selvom jeg har mødt Jean før, så har jeg aldrig været på Café À Porta, og det gør mig mærkeligt nok lidt nervøs, og får sommerfuglene til at blafre rundt for fulde gardiner i min mave, som kun har fået et par Stella Artois inden afgang…

01.33. Jeg ankommer til À Porta, og stiller mig utålmodigt ventende ude foran. Køen er ikke særligt lang, men den rykker sig til gengæld heller ikke. Da jeg stadig er rastløs, begynder jeg for alvor at blive utålmodig, men de næste 8 minutter skulle vise sig at blive en tand mere dramafyldte end jeg havde regnet med! Kort fortalt: En virkelig beruset herre hilser venligt på mig, gir mig hånden, og stiger op på sin cykel. 30 sek. senere samler jeg ham op fra cykelstien 4 meter væk. Han er styrtet, og ligger med hovedet mast ned i asfalten. Jeg tager fat i ham, og får vendt ham om, og opdager så blodet på vejen, og blodet der fosser ud af hans mund… Andre kommer til hjælp. Han er helt væk, og bliver lagt i aflåst sideleje. 3 – 4 andre tager sig af ham, da Jean nu på slaget 01.45 er at finde foran aftenens destination.

Køen har nu spredt sig til hele området foran Á Porta, og folk maser og skubber for at komme først ind, men med Jean foran mig stryger vi igennem flokken som en varm kniv igennem smør, forbi den første dørmand, forbi den næste, forbi entrépigen, og direkte op til DJ-pulten. Stroboskopet blitzer løs, og de første par minutter er jeg nærmest blind!

Jean hopper scenevant op i pulten, overtager præcist på beatet fra den første DJ, og fyrer nu glødende takter ud i rummet, mens dansegulvet pumper løs!

31 minutter, et objektivskift og 155 brugbare billeder senere er jeg på vej ud fra À Porta! Kæft en oplevelse! Kigger hurtigt mine billeder igennem. Godt tilfreds! Jean har i den grad leveret varen – både på mit kamera, i form af at overholde vores aftale, som DJ og som menneske.

Hjemme på Vesterbro gennemgår jeg nattens billeder, og finder frem til 11 billeder der skal kigges nøjere på. Og nu, i skrivende stund, har jeg fundet det ene billede jeg vælger at bruge til mit projekt! Fantastisk billede, love it! Glæder mig allerede til næste gang jeg skal skyde Jean, som formentlig bliver allerede i denne uge… Stay tuned!

 

 Husk at du kan kommentere dette indlæg.

Jean Von Baden – Kbh’s ukronede promotionkonge

For nogle uger siden fik jeg en idé til en billedserie, som jeg forhåbentligt vil have færdiggjort omkring sommer (måske før!). Den første jeg straks tænkte på i den sammenhæng var Jean Von Baden. Københavns ukronede promotionkonge og samtidigt en af de mest benyttede DJ’s i Københavns trendy jetset miljø.

Jeg har kendt Jean i omkring 3 år, og han er nok den mest energiske og feststemte person jeg nogensinde har mødt! Han ville være den perfekte at portrættere som den første i rækken…!

Jeg besluttede mig for at smide ham en mail, og pitche min idé for ham. Han var straks på, og bad mig ringe til ham ugen efter. Det gjorde jeg – og jer der kender mig ved, at jeg hader at tale i telefon, så det var noget af en opgave at skulle ringe en jeg ikke kender specielt godt op, og ovenikøbet skulle fortælle begejstret om et nyt projekt jeg ville have ham med i. Men da jeg fik Jean i røret, forsvandt min nervøsitet. Jean har en formidabel evne til at få folk til at føle sig helt specielle, og han er afvæbnende på en måde jeg aldrig har oplevet før! Så lynhurtigt var det som at snakke med en gammel ven, man bare ikke havde set i et stykke tid.

Vi fik aftalt at jeg skulle følge ham i et par weekender med mit Nikon, og den første dato blev skrevet i kalenderen. Det blev til lørdag d. 4. april, på Café A Porta. Stedet hvor de smukke, unge og succesfulde bruger deres guldkort på dyr Champagne og whiskey i stride strømme, til lyden af en dunkende bas fra de nyeste toner, leveret af de mest eftertragtede DJ’s København kan tilbyde – deriblandt naturligvis Jean Von Baden.

 

 Husk at du kan kommentere dette indlæg.